Alina Orav

Alina Orav er født i Tallinn, Estland i 1989. Hun bor i dag i Amsterdam, hvor hun arbejder som professionel kunstner, ligesom hun rejser verden rundt som udøvende Street Art-kunstner.

En hyppig gæst i Brande

Alina har deltaget i Brandes internationale Street Art-festival fire gange i årene fra 2015 til 2019, hvor hun med sin helt egen stil har skabt unikke værker med afsæt i geometrien.

Veluddannet kunstner

Der er mange autodidakte gadekunstnere, men Alina har en kandidatgrad i malerkunst fra The Estonian Academy of Arts i bagagen. Hun beskæftiger sig både med tegning, maling og 3D-kunst, og så er hun også udøvende Street Art-kunstner.

Kunststudier i Firenze og Vancouver

Kunstuddannelsen er bl.a. suppleret med kunststudier på universiteter i Firenze og i Vancouver og praktikophold i London og Amsterdam. Her fordybede hun sig i studier i 3D-illustration. Alina Orav er derfor en særdeles kyndig maler. 

Produktiv udstiller

Alina er meget produktiv og har gennemført en lang række soloudstillinger i fx. Estland, Canada, Finland og på Island. Hun udstiller også sammen med andre, og så har hun desuden gennem årene fortjent vundet mange priser for sin kunst.

Med geometrien i centrum

Alina Oravs værker skiller sig ud, idet hun arbejder med geometrien i sin kunst, hvilket giver helt unikke, anderledes og overraskende effekter.

Det har hun bevist ved alle sine optrædender i Brande, hvor hun har præsteret at overraske og overgå sig selv ved bl.a. i 2018 at lave verdens første 3D-billede, der som noget helt unikt gav hele fire vinkler/motiver. 

Præmieret Street Art-kunstner

I Brande er Alina Orav blevet hædret med 2. pladsen hele to gange. Det skete under:

– 2015-festivalen, hvor Alina Orav sammen med engelske Mathew May modtog 2. pladsen for deres fælles 3D-værk
– 2017-festivalen, hvor hun igen modtog 2. pladsen med sit unikke værk nede ved Strømmen.

I det hele taget får Alina Orav altid anerkendende ord og roser med på vejen fra de danske dommere, som alle arbejder professionelt med kunst i hverdagen.

Alinas Oravs meritter fra Brandes Street Art-festivaler i Brande her:

2015        2016          2017         2018

Se mere kunst af Alina Orav på hendes hjemmeside her: https://www.alinaorav.com/

Find mere information her

Gå på opdagelse blandt de øvrige kunstnere på linket her: https://www.visitart.dk/kunstnere-2020/

Følg os på Facebook. her kan du holde dig opdateret med, alt, hvad der sker: https://www.facebook.com/streetartbrande

 

Vi benytter cookies på vores webside for at indhente information om besøgene. Data herfra benytter vi til at skabe en bedre brugeroplevelse for dig og til at vise indhold fra sociale medier, m.m. Læs mere om vores cookiepolitik her eller klik på "Accepter alle cookies". Rigtig god fornøjelse.

Cookie-indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilken type cookies du vil tillade fra vores webside. Klik på knappen "Gem cookie-indstilliger" for at acceptere dit valg.

NødvendigeVores webside benytter funktionelle cookies. Disse er nødvendige for funktionaliteten af websiden.

StatistikVores webside benytter statistiske cookies, som giver indsigt i brugernes interaktioner med websiden, med det formål at skabe en bedre brugeroplevelse. Data behandles naturligvis anonymt.

Sociale medierVores webside bruger cookies fra sociale medier for at vise 3.parts indhold som fx. YouTube, Facebook og Instagram. Disse cookies kan registrere data om dig.

MarketingVi benytter som udgangspunkt ikke annoncer på vores webside. Dog kan det ske, at det forekommer via 3.parts indhold.

AndetDer kan forekomme uklassificerede cookies fra 3. partsindhold som ikke hører under kategorierne, sociale medier og marketing.